BLOG



Hvordan (over)lever jeg i jobsøgningsprocessen? (1. februar 2019)

- Af Sarah


I min

jobsøgningsrejse, som startede for knap 8 måneder siden, har jeg oplevet lidt af hvert. Noget af det der har gjort størst indtryk på mig har været arbejdet med skammen og troen på mit eget værd. Jeg har de sidste mange måneder knoklet for at få min fod ind forskellige steder. Jeg har været i praktik, jeg har været i mentorforløb, jeg har taget et kursus i agil projektledelse og har sågar også været indkaldt til jobsamtale. Blev udvalgt blandt 100 ansøgere, men blev desværre ikke valgt i sidste ende.



Jeg har investeret så meget tid og kræfter i denne jobsøgningsproces uden egentlig at føle jeg er kommet tættere på et job. Undervejs i denne proces, hvor tingene ikke udmøntede sig, som jeg ønskede, har jeg ofte siddet tilbage med en tom og skuffet følelse – jeg giver så meget af mig selv, men det er stadig ikke nok. Jeg sidder i en uønskværdig situation – arbejdsløs. Jeg har også tænkt tanker som ”det vil aldrig lykkes dig at få et job”, ”du er ikke tilstrækkelig”, ”du sidder bare derhjemme og opnår ingen ting”.



Jeg har dog konkluderet af disse tankemønstre ikke er nogen hjælp for mig og arbejder derfor på at lade min skamfuldhed ligge på et temmelig lille sted. Jeg prøver derimod at acceptere at min situation lige nu, er at jeg står uden arbejde, men at det ikke gør mig mindre værd som menneske. At min rejse vil adskille sig for andres og at det rette job nok skal dukke

op på et tidspunkt. Hvis jeg ikke siger de ting til mig selv ender jeg med at pille mig selv ned. Det er derfor altafgørende at når

man står i en sårbar situation – at være arbejdsløs – at være kærlig over for sig selv. Gå ind i skammens kerne og anerkend den.

Ja, lige nu er du arbejdsløs, men det er ikke noget der nødvendigvis er permanent. Og, hvorfor er du arbejdsløs? Fordi du ikke vil nøjes.

Du kunne sagtens gå ned og tage et job i netto, hvis det var det du ønskede, men det vil du ikke, fordi du inderst inde godt ved, at du har et større potentiale end det.


Så hvordan lever jeg i jobsøgningsprocessen. Nu bruger jeg ordet ’lever’, fordi jeg gerne vil manifestere at jeg gerne vil leve og ikke overleve, mens jeg er arbejdsløs. Jeg gør det, at jeg prøver at gøre ting der gør mig glad. Hører glad musik, er sammen med mennesker der giver mig energi, slapper af, er kærlig over for mig selv, giver mig plads til at være ked af det og have en off-day også opsøger jeg mennesker, der kan støtte mig i min ansøgningsproces – for at skrive en god ansøgning er enormt krævende, det skal man ikke undervurdere.



Så kære dig, som står i samme situation som jeg, husk at lev, og husk at spørg dig selv om, arbejder du får at leve eller lever du får at  arbejde? Husk at vær god mod dig selv i denne proces. Når du har lyst til at være hård mod dig selv, så vend problemet om – forestil dig du stod over for en ven, som fortalte dig om, alle de negative tanker vedkommende tænker om sig selv, ville du så bakke vedkommende op eller ville du udvise personen omsorg og støtte og få personen på bedre tanker? Forhåbentlig er det det sidstnævnte du vil gøre. Her er der bare ikke tale om en anden person, men KUN dig selv. Så vær god mod dig selv for ellers tror jeg ikke du hverken overlever eller lever i

jobsøgningsprocessen.