BLOG


Om at have fokus på processen frem for målet (1. marts 2019)

- Af Pernille


“..with a dream and a positive mind
you'll make it everytime
everything's gonna be just fine
it's just fine, it's okay okay”

- James Sampson, Dream On


Sommeren 2018 var ud over det sædvanlige, ja nærmest tørkeperiode. Jeg glædede mig til at kunne nyde livet, langt væk fra laboratorie, specialeskrivning og stress. Jeg forsvarede mit speciale i juni måned og lettere udkørt fik jeg ordnet alle formaliteter med jobcenter og a-kasse. For penge er jo et nødvendigt onde og budgettet skulle helst ikke skride alt for meget…


Jeg var optimistisk. Hele mit liv havde jeg arbejdet, studeret og klaret mig selv. Altid joket med, at jeg nok skulle blive til noget en dag. For, er alle succesfulde mennesker ikke startet med at være enten avisomdeler eller opvasker? Og jeg havde heldigvis været begge dele.


Så helt galt kunne det vel ikke gå.


Meen jo.. For karrierer-strategi er aldrig noget jeg har skænket en tanke. Pludselig bliver jeg mødt med ABC-(et-eller-andet-jeg-ikke-kan-huske), stillingtagen til hvor jeg ser mig selv om ti år, jobmål og hvilke job der kan føre mig til mit ”endelige” jobmål… Igen, spørgsmål som jeg ikke har brugt specielt meget af min hjernekapacitet til at overveje.


Til undren for mange. For hvorfor tage en fem år lang uddannelse – for ikke at sige to uddannelser - uden af have et specifikt mål? Det vil jeg gerne komme tilbage til, men først lidt historier fra min studietid:


Jeg skulle endnu en gang vælge fag til næste semester. Som sædvanlig læste jeg fagbeskrivelsen for hvert kursus og tog dem jeg fandt mest interessante. Kryds, kryds, kryds. Da semesteret startede, fandt jeg - som sædvanlig – mig selv med et skema uden sammenhæng i emnerne. Den ene dag kunne jeg have videnskabsteori, den anden marine økosystemer, så projektledelse, for til sidst at have adfærdsbiologi. Fag, der i den biologiske verden, ligger i hver sin ende af fagspektret. Men hvad betød det. Jeg fandt dem spændende og lærte lidt om det hele.


Senere fik jeg en underviser der på et tidspunkt spurgte ud i forum: ”Hvorfor har I valgt, lige præcis den uddannelse som I har?” han pegede på mig (af grunde jeg stadig ikke helt har forstået, var jeg blevet dén person han altid pegede på først…). Med det samme svarede jeg, at det var fordi det interesserede mig. Intet andet. Og jeg var bund ærlig. Til min overraskelse, var jeg åbenbart den eneste på holdet af dén holdning. De fleste brugte udsigten til en god løn som svar. Hvis jeg havde været med i en tegnefilm, ville min underkæbe nu have befundet sig på gulvet. Jeg var målløs.


Som det måske fremgår, har jeg altid valgt ud fra hvad jeg fandt spændende. Min måde at navigere i livet på, er på mange måder som en hund på tur. Fri og snuden i jorden. Hvor den ender, afhænger af hvor duften fører den hen. Den er optaget af hvad den laver, lige nu og lige her. Målet i sig selv er ikke det der får den til at dreje til højre, det er duften. Målet er bare en gode i den sidste ende (måske en løbsk tæve?) Men når dét mål er nået, kommer der sandsynligvis en ny duft. En duft der får den til at dreje til venstre.


Så for at besvarer mit spørgsmål: ”hvorfor tage en fem år lang uddannelse – for ikke at sige to uddannelser - uden af have et specifikt mål?” fordi jeg er nysgerrig! Og elsker processen (duften?) mere end målet i sig selv.


Derfor kan det selvfølgelig også være godt gammeldags trælst. Trælst at blive valgt fra til stillinger, fordi jeg har haft fokus på processen frem for målet. For nej, jeg har ikke tænkt at det og det kursus, ville kunne give mig det og det specifikke job. Men jeg tror stadig på, at med nysgerrighed og glæde for sit fag vil man komme langt i livet.


Derfor har jeg også besluttet at nyde processen. Processen ”at være ledig”. For tiden kommer ikke tilbage. Den dyrebare tid. Vores tid, som vi har så meget af. Men som slipper op en dag. For, som en ren naturlov ender livet. Ingen kan løbe fra det, ingen kan slippe udenom. Så nyd processen, det er det der får livet til at være lidt rigere.


Men hvis det hele ser lidt sort ud, kan man jo altid sætte en sang på højtaleren. Og minde sig selv om, at det hele nok skal gå – med en drøm, et smil og et positivt sind.