BLOG


Fiskenet (8. marts 2019)

- Af Nadia


Der var engang for længe længe siden, et samfund meget anderledes end vores, et fisker samfund, hvor menneskernes liv afhang af fangsten af fisk. I Fiskotopia havde man udviklet en metode til at fange fisk med net. At finde frem til metoden havde taget lang tid, men efterhånden var samfundet blevet afhængig af fiskenets-metoden. Man bandt snore sammen, så de dannede et stort net. Nettet blev kastet i havet om natten og taget op om morgenen, og nattens fangst gav mad til samfundets borgere. Men fiskeri var også det alle borgerne beskæftigede sig med. Lige fra behandling af råmateriale til snor, til dem som bandt snoren til net, fiskerne som satte nettene ud og dem som parterede og klargjorde fiskene når de var blevet fanget.

Når der ikke var fisk i nettet var der ikke mad nok. Folk sultede.


Igennem årene havde man eksperimenteret med forskellige typer snor og materialer til at binde nettene sammen, og man havde forsøgt en masse forskellige knob og knuder til bindingerne.

Det første net man havde bundet, viste sig ikke at virke. Afstanden mellem knuderne var for store og fiskene kunne svømme lige igennem. Man valgt ikke at kassere nettet, men i stedet for at bygge til. Man tilføjede rundt om det gamle net, et nyt lag af knob og knuder, nu med mindre afstand imellem knuderne. Denne udgave af nettet, virkede heller ikke optimalt, en del af fiskene var svømmet lige igennem. Men det var dog delvist en succes, da der nu var nogle få fisk i nettet. Man besluttede ikke at kassere nettet, men at tilføje endnu et lag til nettet, men i et andet mere slidstærkt materiale.

Det nye net, som nu bestod af tre forskellige slags net, blev kastet i vandet. Den næste morgen, var der en del flere fisk end i det forgående net, men der var også en del tang og planter som var blevet fanget af den nye type materiale man havde bundet nettet i. Det var nærmest umuligt at rengøre nettet, så der sad rester af planter og tang i nettet. Man brugte nettet i en tid, men planterne som sad fast i det yderste lag af nettet, tiltrak planteædende fisk som kom til at rive nettet i stykker, når de spiste af planterne. I stedet for at smide det hullede net, med de mange lag ud, tilføjede man et nyt lag af et nyt materiale med en anden, mere glat overflade, fordi man tænkte at så kunne planterne ikke sidde fast i nettet. Det viste sig at være en succes. Men det glatte materiale betød at knuderne i dette lag af nettet, hurtigt løsnede sig og knuderne blev så løse at fiskene igen kunne svømme lige igennem nettet igen. Det var fiskerne selvfølgelig ikke særligt tilfredse med, men man besluttede at beholde nettet og tilføje endnu et lag. I det nye lag bandt man en anden type knuder i den glatte snor. Det nye lag net, blev bundet så stramt at nettet blev helt skævt. Fiskerne kiggede på nettet som det hang der foran dem, og de kunne godt se at det helt havde mistet form. Nettet var blevet ving og skævt af alle de forskellige materialer og knuder. Fiskerne kiggede på det, og tænkte ”pyt skidt, vi kan godt bruge det alligevel”. Fiskerne kastede nettet i havet og sejlede tilbage til byen. Den næste morgen sejlede de ud for at hente nettet ind. Da de kom ud til pælene hvor nettet var spændt imellem, var nettet væk. På pælene hang kun snorene der bandt nettet til pælene. Fiskerne sejlede tilbage til byen, uden en eneste fisk.


Til politikere der lovgiver om dagpenge – det nytter ikke noget at lave flere dagpengeregler og bygge ovenpå et system der ikke virker! Beskæftigelses lovgivningen er en af de lovgivninger der bliver tilføjet og rettet flest love i, men det virker ikke som om at ændringerne løser problemerne. Tvært imod. Det gør det svært at gennemskue hvad der er rigtigt og forkert, og i mange tilfælde er man nødt til at bryde enten den ene eller den anden regel. At tilføje regler til et i forvejen komplekst system, retter ikke op på kompleksiteten eller de problemer systemet lider af. Det gør det KUN værre.

Kære politikere i er nødt til at kassere det system vi har, og starte forfra. Beskæftigelseslovgivningen er det et af de hurtigst voksende systemer. Det er umuligt for os som er en del af det, hverken at gennemskue helheden eller delene i systemet – og det er så nemt at begå fejl. Det gælder både for dem som rådgiver om systemet og for os som lever i og er afhængige af systemet. Der er så mange regler, at ALLE har mistet overblikket – og mange af reglerne er direkte modstridende. Det er synd for de mennesker som arbejde og servicerer systemet, og det er synd for de mennesker som er tvunget til at leve i systemet. DET KAN VÆRE ANDERLEDES – OG DET BØR VÆRE ANDERLEDES.


I fredags var det kvindernes internationale kampdag, og i anledningen af kampdagen er ovenstående et indblik i noget jeg personligt kæmper for og vil kæmpe mere for i fremtiden. Heldigvis er jeg ikke alene. En bølge af forskellige initiativer til forandringer indenfor beskæftigelsesområdet er på vej. Ikke mindst med etablereingen af Center for social nytænkning, men også mindre og større initiativer i de store universitets byer. Tak til alle jer som kæmper for at gøre livet som arbejdsløs bedre og mere værdigt.