BLOG


Velmente gode råd (25. marts 2019)

- Af Nadia


Det er så svært med de velmente gode råd, som jeg får fra folk stort set hverdag. Det er så svært for mig at agere i, fordi jeg rent faktisk ikke rigtigt ved hvad jeg skal gøre eller hvordan jeg skal reagere på alle de ”gode” velmente råd. Her kommer et indlæg der måske mere er til gavn for folk som er venner, familiemedlem eller pårørende til en arbejdsløs – akademiker eller ej. Forhåbentlig er det også værdifuldt for dig som har det på samme måde som mig. Dig som er arbejdsløs, og hverdag møder folk der vil hjælpe dig med at løse dit problem: at du er arbejdsløs. Med farer for at såre alle de søde, dejlige og kærlige mennesker, der igennem tiden har givet mig velmente gode råd, kommer her en lille refleksion omkring gode råd.


Gode råd er dyre, er der nogle der siger. Men i dag, i vores digitale verden, er gode råd faktisk rimeligt tilgængelige. Gode råd er over det hele – og de er nemme at finde.


Det er min første pointe. Der er gode råd alle steder – og jeg skal nok finde dem. Når jeg møder en ven, bekendt eller et familiemedlem og fortæller at jeg er arbejdsløs, er det ikke nødvendigvis et råb om hjælp. Det er ikke nødvendigvis en invitation til at du skal hjælpe mig med at fikse mine problemer. Du ved ikke om jeg allerede har gjort det du råder mig til at gøre. Eller om du er den tiende der giver det samme eller et lignende ”godt råd” i dag. Og er du ekspert? Hvorfor giver du mig gode råd? Er det for min skyld eller er det for din skyld?


Hvis jeg har brug for dit råd, lover jeg at jeg nok skal spørger. Når jeg fortæller dig at jeg er arbejdsløs, er det ikke nødvendigvis for at få rådgivning – nogen gange, men i meget sjældne tilfælde, er det fedt at få indspark og inputs fra fremmede eller venner. Men i langt de fleste tilfælde har jeg allerede gjort det folk råder mig til. Jeg har sikkert gjort det for længe siden, og mange gange sidenhen. Jeg går til møder, foredrag og workshops i akassen og jobcenteret, hvor jeg har rådgivere til at hjælpe mig. Jeg følger med i diverse podcast og jeg har læst et hav af bøger om jobsøgning. I LANGT de fleste tilfælde er de gode råd, nogle råd jeg allerede har fået – og allerede har prøvet af. Jeg har ikke brug for gode råd – jeg har brug for at du lytter. Du behøves ikke løse min livssituation. Jeg prøver selv at løse min situation hver dag, og jeg skal nok spørger om hjælp hvis jeg har brug for det.


Når jeg så alligevel, langt de fleste gange, alligevel lader som om jeg tager imod de velmente gode råd og sætter pris på dem, er det for ikke at såre dig. De få gange jeg har sat grænser, og sagt fra, er folk blevet forholdsvis sure og sårede over jeg ikke ville have deres gode råd. Og de var velmente, men det er de bare ikke.


Et godt råd til dig som møder en ven, bekendt eller et familiemedlem som er arbejdsløst – eller som står i anden krise; lad være med at forsøge at fikse dem, lyt i stedet til dem. Spørg hvordan de har det – eller hvad de har brug for. Og hvis de har en dårlig dag og begynder at græde, så giv dem plads til det (hvis du er komfortabel med det, giv dem et kram eller et lommetørklæde – hvis du altså har et). Lad for guds skyld være med at give gode råd, medmindre de spørger!