BLOG



En refleksion over det moderne arbejdsbegreb (8. februar 2019)

- Af Andreas


Min tid som arbejdsløs har givet mig rig mulighed for at tænke over begrebet arbejde. Det er nok en arbejdsskade fra studierne - hvis jeg står i noget, så er min intuitive tilgang at lave begrebsafklaring, så selvfølgelig endte jeg også med at gøre det i denne situation. Men sådan set er det ikke kun min tid som arbejdsløs, der gav mig anledningen til at tænke over arbejdets natur. Det prægede også en stor del af min kandidat og specialetiden. Særligt fordi jeg faldt over den politiske tænker Hannah Arendt, samtidig med at jeg vidste arbejdet på et tidspunkt lurede forude, som et lidt uforståeligt og angstprovokerende fænomen.


For Hannah Arendt er arbejdet tæt forbundet med nødvendighed. Det er nødvendigt at arbejde. Eller dét at arbejde er i hvert fald at gøre det nødvendige. Det nødvendige i Arendts forståelse er de aktiviteter, der skal til for at opretholde den menneskelige tilværelse. Dermed strækker disse sig over en bred skare af ting, fra anskaffelse af føde til opbringelsen af de næste generationer af mennesker. At komme til den forståelse af arbejdet, har til gengæld samtidig gjort lønarbejdet til en lidt underlig størrelse i den form, som den udtager sig i en moderne diskurs.


På den ene side er lønarbejdet stadig præget af at være nødvendig både i samfundsforstand og individuel forstand. Igennem arbejdet skaber vi den produktivitet og skatteindtjening, som staten har brug for, så samfundet kan løbe rundt og opretholde orden, og dermed er arbejdet nødvendigt i samfundsforstand. Samtidig er lønarbejdet umiddelbart den eneste legitime måde, hvorpå de fleste mennesker kan skaffe sig midlerne til at opretholde sig selv, og derfor er arbejdet også nødvendigt for den enkelte.


På den anden side er lønarbejdet også præget af en form for unødvendighed. Selve de aktiviteter, vi laver for at skaffe os vores nødvendige indtjening, behøver i sig selv ikke være nødvendige. Som eksempel peger Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen på, at der bliver lavet en masse pseudoarbejde i samfundet, som er arbejde nogen får løn for, men hvor produktet af deres arbejde ikke bliver brugt til noget. Det er til gengæld ikke nødvendigvis et problem samfundsøkonomisk. Det er nemlig ikke vigtigt, hvad vi laver for vores løn, så længe vi har en indtjening.


Til tider kan det godt virke modløst og underligt at sidde med denne forståelse, hvor jeg helst gerne vil udføre et arbejde, der er vigtigt, måske endda nødvendigt, men ikke helt vide hvad det så skulle være med mit udgangspunkt. Hvordan finder man sin rolle og placering i et samfund, der i det store hele er ligeglad med, hvad man laver, så længe at man laver noget?